Interview med Jørn Casper Sørensen


Gitte Hansen har denne gang en gæst i studiet, der har et langt og spændende CV. Hans navn er Jørn Casper Sørensen, og han er gæst i denne podcast udsendelse
Jørn Casper Sørensen er medlem af bestyrelseni Frederikshavn Byfond og Poesipark og stifter af Kortgruppen AS, nu tankegang i Sindal og MapsPeople i Nørresundby.
Du har delt dit liv op i første, andet og tredje liv – hvorfor det?
– For mange år siden stiftede jeg bekendtskab med Steen Hildebrandt, der er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Han har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold og er en ivrig debattør om emner inden for disse områder.
– Han bad mig om at lave en biografi, sammen med nogle andre. Det faldt naturligt, og det føles som om, at jeg virkelig har skiftet liv nogle gange, når man laver en turnaround på sig selv. Med hensyn til mit navn kan jeg fortælle, at jeg hedder Jørn når jeg er privat, og Casper, når jeg er på arbejde.
Prøv at fortælle om dit første liv!
– Det er som Jørn i min barndom og ungdom i Frederikshavn. Det vil dog sige, at vi kom fra Midtvendsyssel. Min far var smedemester
Og familien flyttede til Frederikshavn, hvor han kom til at arbejde på værftet inden han begyndte at være maskinhandler. Vi boede i Rimmensgade, hvor min mor havde en lille butik, som hed “Den lille Butik”. Jeg gik på Ørnevejens Skole, og min storebror mente, at jeg skulle være smed, som mange drenge blev det på det tidspunkt.
Hvordan husker du din opvækst?
Det var udmærket, og foregik i kvarteret omkring Rimmensgade. Der var mange børn i området, så vi legede udenfor. Det foregik meget på Elmevej hvor der var en bilforhandler, Børge Sørensen, der solgte Morris-biler.
Du lærte først at “tale” dansk, da du kom til Frederikshavn!
Det jeg lærte derhjemme var “vendelbomål, så det var først da jeg startede i skole, at jeg skulle lære rigsdansk.

Hvem der fik en stor betydning for hans skolegang, og hvilke meninger han har om Frederikshavn, kan du høre, når Jørn Casper Sørensen fortæller om sine mange spændende oplevelser og tankegange.

Afspil