Interview med Poul Erik Jensen (Portør Næser)


Gæsten hos Gitte Hansen er denne gang et særdeles velkendt navn i Strandby trods det, at han har boet i Frederikshavn siden 1958, og det er 85-årige Poul Erik Jensen, også kendt som Poul Næser.
Han er aktiv og går til gymnastik i firmaklubberne, hvor han startede for 25 år siden. Desuden er han været flittig bruger af sin cykel.
Barndomshjemmet var Havnevej 27 i Strandby, der hvor Brugsen er i dag. Familien bestod, ud over forældrene Hartmann og Stine, af syv søskende. Faren var Englandsfisker, men begyndte senere at køre med fisk. Moren, der stammede fra Jerup, arbejdede hos slagter Aaen også i Strandby..
Da Poul Erik Jensen var fire år blev han syg med skarlagensfeber, og senere mellemørebetændelse. Det gjorde, at han flere gange blev indlagt på Hjørring og Frederikshavn Sygehus, men værst var, at han mistede en del af hørelsen.
Da han gik i skole var der kun én lærer, og det var fru Fredborg.
Poul Erik Jensen fortæller i udsendelsen om tiden under 2. Verdenskrig, som blandt andet bestod i at klippe håret af piger, der indlod sig hus de tyske soldater, de såkaldte “feltmadrasser”. Vi oplevede soldaternes hverdag, men havde intet med dem at gøre, og de kom aldrig i vores hjem. Nord for Strandby var der en bunker hvor de altid sad vagt med deres lyskaster.
Den største dag i slutningen af krigen var da bådene, som havde sejlet flygtninge til Sverige, kom hjem efter at krigen var slut.
Hvis du vil høre mere om Poul Erik Jensens spændende liv, så lyt til denne podcast. Produceret for FCMR

Afspil