Bettina Lyster interviewer Poul Sørensen


Vi skulle arbejde igennem op til jul

Poul Sørensen, der er denne uges gæst hos Bettina Lyster på Radio FCMR, er en kendt person i Frederikshavn, ikke mindst på grund af sine 37 år i postvæsenet, heraf 27 år som pakkepost. Fritiden er mest gået med at fritidsfiske og have biavl.
Poul blev født som en efternøler en kold januardag i 1943, hvorefter han voksede op sammen med tre ældre brødre, sine forældre og to bedsteforældre.
Skoletiden foregik i Holmen Skole syv kilometer fra hjemmet, ture som blev gjort på cykel. Skoletiden foregik med flere klasser samtidig, og til andre tider som hjælp hjemme på gårdene.
Som 17-årig kom Poul til Bindslev, hvor han blev ansat på et fjerkræslagteri, og hvor han i lastbil hentede fjerkræ fra gårdene. Han var der indtil han i 16 måneder skulle være soldat ved Dronningens Livregiment i Nr. Uttrup. Efter militær tiden blev han ansat som chauffør i broderens tømrervirksomhed i Bindslev, hvorefter han søgte ind til postvæsenet. Her fik han ansættelse som tjenestemand fra april 1966, og blev senere postbud i distrikt. Her fik han at føle hvor meget post, som dengang blev sendt op til jul og nytår, særligt den 24. december, hvor der skulle arbejdes igennem.
Hvad Poul Sørensen laver i sin fritid og mange humoristiske vinkler, kan man høre hvis man lytter til denne podcast

Afspil