Interview med musiker Anne Møller


Denne ugens gæst hos Gitte Hansen på Radio FCMR, blev adopteret til Danmark i en alder af ni måneder. Det drejer sig om den lokale musiker Anne Møller, der stammer fra Sydkorea.
Hendes barndom var lidt rodet, men hun endte i Danmark sammen med en ikke biologisk storebror, der også kommer fra Sydkorea. Det er som om, at de to først for alvor har fået noget ud af hinanden idag hvor begge forældre er borte, så nu har de kun hinanden.
Anne Møller er vokset op i Poulstrup, som ligger lidt udenfor Vrå, og er efter hendes mening en dejlig lille bondeby. Alle kendte hinanden og der var et godt miljø, hvor børnene mødtes på tværs af alle aldre på legepladsen.
Butikker findes der ikke meget af i dag, men foreningslivet har det godt, og ifølge Anne Møller er der både spejdere, rideklub og sport. Et nyt sted, som hun er stolt af, er friskolen, som hendes egen generation har stået fadder til.
Da hun kom til Danmark i 80’erne var der en bølge af koreabørn, der kom til Danmark. De blev sat på et fly og fløjet til Kastrup Lufthavn, så hun mener det må have været et chok at blive fløjet langt væk, og overladt til en tilfældig sygeplejerske, for derefter at blive afleveret til helt fremmede adoptivforældre.
De fik en meget kærlig mor, der havde masser af overskud og ordentlighed. Faderen havde et svært sind, var i perioder deprimeret, og det gjorde, at det var en periode med masser af tryghed og stabilitet, men også en anden side hvor det var utrygt og utilregneligt.
Anne Møller har i flere år satset på musikken og gør det stadigvæk. Anne er et kendt navn i det musikalske nærmiljø i Frederikshavn. Hun har medvirket i X-factor i 2022, og hvordan hun synes den oplevelse var, ja det afsløres i denne udsendelse.

Afspil