Interview med Henning Olesen


Mandagens gæst er Henning Olesen, der er født i Mariager og det er Jenny Larsen der styrer samtalen.
I 1949 fik Hennings far arbejde på Statsfængslet Kragskovhede, nord for Frederikshavn, og familien bosatte sig i Jerup, og her voksede han op sammen med tre brødre. Der var mange børn i området. og fritiden blev mest brugt til udendørs sysler, i skoven eller en tur til vandet.
Hennings skoletid foregik i Jerup, det første år i den gamle præstegård, og siden i den nybyggede skole. Det blev til syv års skolegang, for derefter at blive arbejdsdreng, og senere kom han i fire års lære i malerfirmaet Emmering i Frederikshavn.
De fire brødre var tiltrukket af livet i den store by, men de tre brødre fandt deres ståsted i Vendsyssel, undtaget den ældste, som bor med familie i Australien, hvor Henning har været på besøg tre gange, og hvor han tydeligt så forskellen på det danske og australske system, med hensyn til sygdom og ældrepleje. På det punkt er Henning glad for, at han bor i Danmark og ikke mindst i Vendsyssel.
I 60’erne havde Henning mødt sin kommende hustru, og de bosatte sig i Rimmensgade i Frederikshavn. I 70’erne blev han valgt ind i bestyrelsen til den fagforening han var medlem af, og året efter blev han valgt til kasserer. I 1983 blev han ansat som fuldtidsformand, hvilket han var frem til 1996, hvor Brønderslev, Hjørring og Frederikshavner afdelingerne blev slået sammen, så de dækkede hele Vendsyssel.
Fritid var der ikke meget af, dog med en undtagelsen, at han samlede frimærker. Selv det at se TV var der ikke megen tid til, men i løbet af 90’erne blev han valgt ind i malernes hovedbestyrelse, og sad i forretningsudvalget. Den post havde han sin pension, og kan i dag se tilbage på, at arbejdsmarkedspensionen startede op.
Da værftet i Frederikshavn lukkede i 1990 var der mange arbejdere, der kun nødtørftigt havde sparet op til en lille pension, som blev udbetalt som et engangsbeløb. For dem som ikke havde sat penge fra til pension, havde kun ATP og folkepensionen at leve for.
Hvad Henning Olesen foretager sig efter sit arbejdsliv er slut, kan du høre i denne podcast tilrettelagt af Jenny Larsen

Afspil