Hanne Thomsen, Jerup


Ikke alle er født med en guldske i munden, men det kan også være helt andre relationer, der afgør om hvordan livet udvikler sig.
Denne uges gæst hedder Hanne Thomsen, i dag bosat i Jerup.
Hun er mønsterbryder, født i København, stammer fra en misbrugerfamilie. Hun er vokset op hos sin mormor på Læsø, og tilbragte sin barndom og ungdomsår på øen, og hvor hun også gik i skole.
På trods af en tumult start på livet, så har Hanne bevist, at selv om rygsækken er fyldt med barske oplevelser, så har hun formået at bevare begge ben på jorden og taget livets udfordringerne op, med oprejst pande.
Hendes store passion er linedance, og hun er i dag instruktør.
Hanne synes det er vigtigt, at man siger tingene lige ud. Hun sætter pris på ærlighed og direkte kommunikation. Meget kan siges med humor og et glimt i øjet.
Skal hun beskrive sig selv er hun lidt en ”værtshus trunte”. Hør hvad hun mener med det, i denne udsendelse.
Tag med på en barsk, men også humoristisk rejse i Hanne Thomsens liv.
For produktion Gitte Hansen

Afspil