Interview med Kris Søgaard Pedersen (Palads)


Palads Teatret i Frederikshavn har rødder tilbage til 1917, og for nylig flyttede biografen til nye lokaler på Værkergrunden, med den sidste nye teknik for en biograf i Danmark.
Biografdirektører er parret Sofia Rafn Abildgaard og Kris Søgaard Pedersen og de åbnede i nye lokaler i april. Gæst i denne podcast er Kris Søgaard Pedersen
Jeg spørger : Er det en drøm, som er gået i opfyldelse?
– Den biograf, som vi ser i dag, har altid været en drøm, så det er et “Drømme-Palads” vi har med at gøre. Processen har varet i tre år, og vi har mødt utrolig megen velvilje på vores rejse, som har haft udfordringer og bump på vejen.
Er Palads Teatret som I gerne vil have det?
– Det korte svar er ja! Det er lykkedes at finansiere de bedste løsninger på markedet, både hvad angår siddekomfort og teknik. Vi kunne ikke ønske os bedre.
Du har fået biograf og film ind med modermælken!
– Mine forældre, min søster og jeg, har set mange film, men derhjemme har vi tillige set mange gamle danske film.
Hvor er du født og opvokset?
– Mine forældre, flyttede til Frederikshavn i 1983, efter at have solgt en biograf i Vejle. Året efter kom jeg til verden, så jeg er født og opvokset her. De opdagede, at der var en biograf til salg, så de aftalte købet med et lokalt pengeinstitut.
Hvor kom du i skole?
– Jeg gik på den nu nedlagte Munkebakkeskolen, hvor der altid var problemer med utæt tag, men jeg var ikke passioneret og havde det bedst derhjemme, hvor jeg kunne se TV, spille computerspil og læse tegneserier, eller feste og være sammen med kammeraterne. Det var også på det tidspunkt hvor jeg lærte Sofia at kende.
Hvis du vil vide mere om biografdrift, fritidsarbejde og en dagligdag med biograf og familie, så lyt til denne podcast fra FCMR produceret af Gitte Hansen

Afspil