Interview med Pressefotograf Bent Jakobsen (Jakob)


Dagens gæst er Bent Lebek Jakobsen, bedre kendt som fotograf Jakob fra avisen. Overraskende fortæller han, at han stammer fra en lille by “Jels”, syd for Kongeåen i Sønderjylland. Født i 1942.
Jakob mener, at han er en glad og positiv person, dog med en lille tendens til hidsighed.
Faderen var mejerist, og da Jakob var et år gammel flyttede familien til Aabenraa. Herfra gik turen til Grenå hvor faderen fik job som kedelpasser på “Gredana”. Her fik han megen tid til at gå ved åen og ved havnen, hvor der blev fisket og sejlet kajak. Hverdagen foregik på Grenå Vestre Skole, og for konfirmationspengene købte han et fotografiapparat, som gav ham drømme om, at blive fotograf. Fritiden blev brugt på dans og som spejder, men i 1969, efter mellemskolen, flyttede han hjemmefra som 17-årig, og kom i lære som fotograf i Aarhus.
Efter endt soldatertid gik turen til Frederikshavn, hvor han efter et job fik ansættelse på Frederikshavns Avis. Første store opgave var, at fotodække skibet “Skagerak”s forlis i 1966. Færgen, som sejlede mellem Hirtshals og Kristiansand.
Rygter siger at Jakob også er journalist, få svaret i denne udsendelse, og hør hans sjove historie om, hvordan han oplevede Frederikshavn for første gang.
For tilrettelæggelse Gitte Hansen for FCMR

Afspil