Interview med sangerinden Gunnva Jóhannisardóttir Kjærgaard
Hun voksede op med musikalske forældre
I denne udgave af podcast på Radio FCMR, kan du møde en ung kvinde der har ambitioner om en sangkarriere.
Hendes navn er Gunnva Jóhannisardóttir Kjærgaard, 25 år, født og opvokset i lokalområdet ved Frederikshavn, men har forældre fra Færøerne.
Hun betegner sig selv som glad, åben, følsom og kærlig, og ikke mindst undrende og tænkende. Mange nordjyske venskaber gjorde, at forældrene for 27 år siden besluttede at bosætte sig i området, hvor faderen blev uddannet på Maskinmesterskolen, og senere sejlede for flere rederier. Moderen tog først en uddannelse på Handelsskolen. Senere uddannede hun sig som fysioterapeut, og arbejdede lokalt.
Gunnva har haft et ambivalent forhold til, hvor hun hører hjemme, og det har de seneste par år bevirket en lille identitetskrise
Hendes interesse for musik har hun fra forældrene, der begge er meget musikalske. Hendes far har tidligere været discjockey og aktiv musiker, og begge har sunget i et kor. I barndomshjemmet blev der bygget et hjemmestudie, som også kom Gunnva til glæde.
Hun husker sin barndom som delvis ensom, idet der er store aldersforskelle mellem hendes fire søskende, men havde nemt ved at underholde sig selv. Hendes storebror er født på Færøerne, og de øvrige i Frederikshavn.
På grund af flytninger startede Gunnva i Elling Skole, fortsatte i Strandby Skole, og sluttede af i Jerup Skole. Herefter valgte hun en sportsefterskole i Aabybro, hvor hun startede på en fodboldlinje, men blev ramt af sygdom, som varede et halvt år. Derefter begyndte hun på springgymnastiklinjen, fordi hun også gik til dans. Hun syntes, det var spændende at gå i skole.
Gunnva har gået på Musikkonservatorium, og har haft succes med flere musikudgivelser på streaming tjenester
Hvis du vil have mere indsigt i hendes spændende karriere, skal du høre med på denne podcast tilrettelagt af Gitte Hansen
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Abonner: Apple Podcasts | Spotify | E-mail | TuneIn | RSS