Vaerftets historie med Erik S. Christensen


Jeg har igen æren og fornøjelsen af at have besøg af historiker, forfatter og journalist Erik S. Christensen fra Frederikshavn, der har lover at fortælle Værftets historie.
Ved årtusindskiftet lukkede en af Nordjyllands største arbejdspladser. Et skibsværft som gennem næsten 140 år havde bygget hundredvis af avancerede skibe til stort set hele verden.
Tiden var ikke mere til skibsbygning i Europa mente europakommissionen. Værfterne var ikke konkurrencedygtige når det drejede sig om at bygge billige flydekasser, som kunne transportere vare fra de asiatiske tigerøkonomier til Europa. Prisen på arbejdskraften i de tidligere kommunistiske østeuropæiske lande og finske krydstogtskibe holdt stadig fanen for europæisk skibsbygningsindustri højt.
Harald Valdemar Buhl havde bevidst valgt Frederikshavn ved porten til et af verdens mest trafikerede farvande som havn for sit skibsbyggeri i 1870. Han lagde grunden til Danmarks og ikke mindst Frederikshavns store rolle i det industrialiserede fiskeri. Men lokal kapitalmangel sendte landets tredje og succesfulde stålskibsværft ud i en krise op mod første verdenskrig.
Rederiet – DFDS – overtog værftet og det blev i familien helt frem til lukningen i 1999, selvom DFDS var blevet opkøbt af det store rederi J. Lauritsen.
I dag ser verden anderledes ud end ved murens fald og globaliseringen omkring årtusindskiftet og der tales seriøst om at Europa igen skal bygge avancerede skibe. Om det er for sent, om de håndværksmæssige traditioner og den teknologiske viden stadig er til stede vil kun tiden vise.
For tilrettelæggelse Gitte Hansen

Afspil