Vi har besøg af Lars Dittmer fra Sæby, og han elsker den gode historie.
Jeg håber vi i dag også får den gode historie, denne gang med Lars selv i hovedrollen.
Han er født og opvokset i Vejle, men flyttede mod nord i 75, og det er selvfølgelig tiden herefter vi har mest fokus på.
Lars er uddannet socialrådgiver, men det vi også går i dybden med, er hans store interesse for teater og hans tid på Sæby Scenen, og om hans medforfatterskab til bogen om Sæbys Skovlyst med titlen ”Fra dansegulv til Kulturhus”.
Vi skal bl.a. høre om, hvorfor han snakker til alle mennesker han møder, hvorefter han kan finde på at synge en lille sang, hvornår ”Lars-reglen” træder i kraft, og om hvordan han har prøvet at smugle en 80% rom med over grænsen i en sovepose.
Humoristisk og meget ærlig formidler.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Abonner: Apple Podcasts | Spotify | E-mail | TuneIn | RSS