Vi kan igen byde velkommen til ugens Vendelbo, denne gang med Hanne Salling fra Sæby
Natur, kultur og musik har altid fyldt meget i Hannes liv, og gør det stadig væk.
Hendes forældre tog børnene med i deres Ford Zephyr, hvor den mindste sad på en kagedåse, Danmark rundt for at se museer, kirker og den danske natur.
Hanne har også musik i blodet, og stammer fra et hjem med klaver.
Hendes drøm var at blive lærer, og hun blev uddannet på Hjørring Seminarium.
Hanne arbejdede først på Hørby Ungdomsskole og herefter var hun med til at bygge Sæby privatskole op.
Hun var også med til at få en musikskole til Sæby og privatunderviste elever i musik.
Hanne Salling har været involveret i et utal af arrangementer og happenings i Sæby gennem 30 år, hvor hun også har været i bestyrelsen på Dronninglund Gymnasium og arbejdet i Kulturelt Samråd i Frederikshavn Kommune. Hun og hendes mand er stærkt engageret i Sæbygaard.
En blæsende novembernat i 1987 var hun sammen med sin 7. klasse på spøgelsesjagt på Sæbygaard. Det blev så stor en succes, at klassen blev opfordret til at medvirkede i et ungdomsprogram i DR om dette at beskæftige sig med overnaturlige ting, og de fik selv lov til at være hovedpersonerne i jagten på spøgelset på Jægerspris Slot på Sjælland.
Hanne er en forrygende formidler
For tilrettelæggelse Gitte Hansen
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Abonner: Apple Podcasts | Spotify | E-mail | TuneIn | RSS