Det er med stor fornøjelse jeg endnu engang har inviteret Hans Henrik Frey i den varme stol.
Denne gang får han en bunden opgave, nemlig at fortælle om Frederikshavn under 2. Verdenskrig, og han slutter af med historien om sømandskoret Bælsene fra Strandby, der afmønstrede efter 15 år i 2022.
Vi får tillige også hans unikke prologer fra Bælsenes 10 års jubilæum og ved afslutningskoncerten i 2022
Langt det meste af udsendelsen handler om 2. verdenskrig i Frederikshavn set med en ung drengs øjne.
Hvordan oplevede unge Hans Henrik besættelsen?
Deltog han selv i frihedskampen?
Hans Henrik fortæller også om de sidste 3 måneder af krigen, hvor jorden ”brændte” under familien, og hvad familien gjorde for at overleve.
Når han tænker tilbage på Befrielsen, så får han gåsehud og tårer i øjnene.
Hør den detaljerede og historiske fortælling fra 93-årige Hans Henrik Frey
Udsendelsen er tilrettelagt og produceret af Gitte Hansen for FCMR
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Abonner: Apple Podcasts | Spotify | E-mail | TuneIn | RSS