Det er en sprudlende og humoristisk gæst, vi har på besøg denne gang, og han slynger om sig med gode historier og erkender sit ligefremme sprogbrug, der gang på gang, har fået ham til at ønske, han kunne holde kæft med tilbagevirkende kraft.
Vi skal dykke ned i Hans Skovgaards historie, kendt ejendomsmægler i Frederikshavn Kommune.
Hans er opvokset i Tranum, hvor hans far var kæmner og moderen hjemmearbejdende.
Han drømte om at blive landmand, men blev i stedet elev i Andelsbanken i Brovst.
Senere gik turen til Provinsbanken i Hjørring, men han endte i Handelsbanken i Frederikshavn.
I 1992 sprang han ud som selvstændig ejendomsmægler, men har også haft tid til at sidde i en periode på 3 ½ år i Frederikshavn byråd.
Han fortæller rigtig mange ”røverhistorier” fra en mæglers liv og giver en opskrift på et godt og langt ægteskab med et smil på læben, og afslører tillige hvorfor han kalder sig Hans Skovgaard og ikke Sørensen, som han er døbt.
For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Abonner: Apple Podcasts | Spotify | E-mail | TuneIn | RSS