Marianne Trenskow har skrevet en bog om sin opvækst i Jerup og Napstjert, en bog der er skrevet med håbet om at hendes børn en dag ville blive interesseret, og læse hendes biografi der omhandler livet fra barn, til hun blev student.
Bogen hedder ”En Boomers Erindringer.”
Hun har også redigeret og udgivet en bog om mor Lilly, der hedder Lillys bog, fra et manuskript, Mariannes mor selv har skrevet.
”En Boomers Erindringer” er en fortælling om, hvordan livsvilkår og familierelationer i efterkrigstiden fik betydning for den måde Marianne voksede op og blev dannet som person. En brydningstid, hvor stor økonomisk fremgang og optimisme gav store børneårgange, der gav mulighed for bedre uddannelse ikke mindst i lille Jerup.
En tid hvor en stor flok politibetjente flyttede til Jerup og blev ansat på Kragskovhede statsfængsel.
I dag er Marianne pensioneret lektor i pædagogik og har hele livet været optaget af barndommens betydning for personlig og social dannelse.
For produktion Gitte Hansen
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Abonner: Apple Podcasts | Spotify | E-mail | TuneIn | RSS