Interview med Rudi Jørn Jensen


Det er en aktiv pensionist, der gæster studiet denne gang.
Ikke en person vi har set meget i medierne, men alle har som sagt en historie, også dagens gæst Rud Jørgen Jensen kaldt Rudi.
Rudi har levet rigtig mange steder i Vendsyssel, men boet i Frederikshavn siden 1970.
Han er uddannet ved DSB, og har været med til at flytte fra den ”gamle flotte banegård i Frederikshavn” til den nye i 1979.
Rudi er meget musikalsk, og kan spille harmonika, mundharpe og el-orgel.
Han kan også synge, og har sunget med i flere kor, blandt andet Strandby Bælsene, mandskor med sømandsdress og højt humør, et kor der desværre gav sin sidste koncert i 2022.
I dag spiller han i ”Harperne” en gruppe der spiller mundharpe og synger for de ældre på Strandgården i Strandby.
Rudi er flittig havemand og lystfisker og har nærmest en parklignende have, som han passer selv.
Hør hvordan Rudi taklede at miste sin kone Birthe i 2007, og hvordan han i dag har fundet en veninde Lisbeth.
Han har også et personligt tilhørsforhold til stedet hvor ”Tolne Mordet” blev begået for knap 35 år siden.
Rudi slutter med at fortælle om hvilke kvaliteter han vægter i sit liv i dag som pensionist.
For tilrettelæggelse Gitte Hansen

Afspil