Interview med naturvejleder Bo Storm


Gæst i podcastudsendelsen er naturvejleder Bo Storm, og måske har du været med på en af hans spændende guidede ture i naturen. Han er en fantastisk fortæller.
At være naturvejleder er en gammel uddannelse, som blev startet her i landet helt tilbage til 1986. Det bevirker, at der hvert år uddannes omkring 20 naturvejledere, og som har til opgave, at fortælle om naturen.
Det blev Bo en del af i 2006, hvor han indtil da havde været ansat som skovfoged i Frederikshavn Kommune siden 1986.
Da kommunesammenlægningerne fandt sted ville man gerne have de tre kommuners viden omkring naturen samlet i en stilling. Bo blev opfordret til at søge og tog imod.
Han er opvokset i Jerup, i et hjem fyldt med piger, og hvor han var den sidste i en børneflok på fem, hvoraf der er fire storesøstre. Hans far var ansat på Kragskovhede som værkmester med ansvar for skov, så hjemmet har altid været præget af skov og natur.
Var det svært at eneste dreng?
Det var en god tid. Han voksede op i et godt hjem, og mor var hjemmegående. Hans far var københavner, så en gang hvert år, foregik rejserne dertil med tog.
Der blev talt meget skov og skovdrift i deres hjem. Ved siden af snakken, var hans far altid god til at tage Bo med på gåture, hvor han fik mange forklaringer. Hans mor var et meget historieinteresseret menneske, så hun var god til at fortælle om fortidsminder, historie og kongerækker, og det var en god kombination, som var med til at give det fundament, som er godt at have som naturvejleder.
Bo Storms begejstring for naturen smitter, og vil du høre mere om skoven i Bannerslund, Kragskovhede, Bangsbos dyrehave og meget mere, så lyt med
på denne podcast Vært Gitte Hansen

Afspil