Interview med bestyrer på Knivholt Ulrik Bang

Ugens gæst hos Gitte Hansen har siden starten af 2018 været bestyrer på Knivholt Hovedgård, men før den tid noget så spændende som pressefotograf på Frederikshavns Avis, og TV-producent på Grønland. Hans navn er Ulrik Bang, Gæst i denne podcast på Radio FCMR.
Du har mange oplevelser i bagagen – hvem er du egentlig?
– Jeg er født i Herning, men kom til Frederikshavn i 1991, da jeg kom i lære som fotograf på Frederikshavns avis. I skolen havde jeg haft en drøm om at blive fotograf, men en skolevejleder havde fortalt mig, at det ikke var muligt. Men da jeg er stædig af natur ville jeg bevise det modsatte, så da jeg var færdig i folkeskolen rejste jeg det meste af Jylland rundt for at finde en læreplads, og det lykkedes i Frederikshavn, hvor der efter lidt tid blev en plads ledig, og jeg kom i lære.
Hvordan var din opvækst?
– Jeg har en ældre bror og mine forældre, der stadig bor i Herning. Min far var tømrermester og min mor skolelærer. Min far havde desuden hesteavl udenfor byen. Jeg havde det svært med skolen, men havde god opbakning hjemmefra, men skolen skulle bare overstås, for det var alt det andet, som var spændende.
Og ungdom?
– En tryg ungdom hvor det gik meget op i foto og fotolære. Jeg var meget visuelt orienteret, og begyndte allerede inden konfirmationen. Desuden gik jeg meget op i at være medlem af FDF, godt præget af kammerater. Jeg havde også en stor interesse for naturen, måske på grund af min fars heste.
Hvordan var Frederikshavns Avis dengang du startede?
– Det var et fantastisk sted at være, en lille arbejdsplads med masser af opgaver. Ulrik fortæller også om sit arbejde på Knivholt Hovedgaard
Hvis du vil høre om Ulrik Bangs videre færd med kameraet, turen til Grønland og hvordan han blev bestyrer på Knivholt Hovedgaard, skal du lytte med til denne spændende podcast

Afspil