I denne udsendelse kan programvært Gitte Hansen præsentere en kendt musiker.
Det drejer sig om trommeslageren, bl.a fra Lars Lilholt Band. Hans navn er Klaus Christian Thrane, og han stammer oprindeligt fra Skagen.
Hvad husker du fra Skagen?
Min barndom var som en glaskuppel af fred og lykke, men sidst I 60-erne, begyndte virkeligheden/hippietiden at banke på.
Min onkel havde et trommesæt stående hjemme I stuen, og det var jeg fuldstændig solgt til stanglakrids af benovelse over, men jeg måtte ikke spille på det.
Jeg var meget inspireret af min storebror, onkel og min fætter, der alle spillede på trommer.
Der var fire og et halvt år mellem os tre brødre, så kammeratskaber havde vi hver især og derfor havde vi ikke så meget med hinanden at gøre, under vores opvækst.
Min storebror Lars fik tidligt et trommesæt, så når han ikke var hjemme listede jeg mig ind og øve på hans sæt.
Vi har altid haft klaver i huset, men vores far spillede for det meste på harmonika. Vi drenge gik alle til klaverundervisning i Skagen, og der lærte jeg at spille efter noder, som er kommet mig til gode senere, hvor jeg kom på universitetet i Aalborg, for at studerede musik.
Har du aldrig lavet andet end at spille på trommer?
– Nej!
Hvor gik du i skole?
– På Kappelborg Skole, hvor vi havde en god klasse. De første syv år var vi vist nemme at styre, men derefter var vi ikke nemme at have med at gøre, da hippietiden begyndte at påvirke nogle af os. Men så fik vi en fantastisk lærerinde, Lis Randi Sørensen, der var med til at starte Skagen Visefestival. Vi fik lov til at håndtegne billetterne, og hjalp med mange praktiske opgaver.
Vidste du allerede fra skoletiden, at det var trommer du ville satse på?
– Ja, det bilder jeg mig selv ind. Og når mine brødre ikke var hjemme, sad jeg altid og spillede trommer, og det var det eneste jeg havde i hovedet.
Havde du andre interesser end musik?
Ja, en overgang var det fugle og jagt, men ellers kun musik. Jeg kunne godt mærke, at der var bud efter “gode” trommeslagere, så jeg fik hurtigt jobs I forskellige orkestre.
Hvis du vil høre mere om hans glorværdige karriere så lyt til denne podcast på FCMR
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Abonner: Apple Podcasts | Spotify | E-mail | TuneIn | RSS