Interview med Anne-Grethe Kramme


Denne uges kvindelige gæst hos Gitte Hansen er en kendt person i turistbranchen. Navnet er Anne-Grethe Kramme. Hun betegner selv sine arbejdsområder som spændende, og kan se stor udvikling i destinationerne Skagen i nord, Frederikshavn og Sæby i syd. Anne-Grethe startede sine ansættelser ved Sessan Linjen, senere Stena Line, Toppen af Danmark og senest Destination Nord. Hun synes selv, at hun har været heldig, og har et spændende arbejdet med at sælge oplevelser og få erhvervslivet og turismen til at vækste. Lige nu arbejder hun som Business Development Manager hos Destination Nord, som er et fælles destinationsselskab for Frederikshavn, Brønderslev, Læsø og Aalborg kommune som har til opgave at varetage destinationsudvikling, gæsteservice, og markedsføring.

Anne-Grethe Kramme er født og opvokset i Frederikshavn, og er gift med skiltemaler Jan Kramme, sammen har de børnene Martin og Lise, hun datter af Aage og Judith Studsgaard, og har 1 søster og tre brødre, alle er bosat i Frederikshavn kommune.

Hun husker tydeligt sine barndomsår, hvor der altid var mange børn at lege med udendørs, og mange dage om sommeren foregik ved stranden, skolegangen foregik på Fladstrandskolen, og fritiden med sport – især i Idrætshallen senere Arena Nord, var der håndbold på programmet flere dage om ugen.
Efter folkeskolen tog hun en uddannelse på handelsskolen, inden hun kom i lære ved Nic. Pedersen og Co på havnen i Frederikshavn, som havde agentur for færgerederiet Sessan Linjen. Her havde hun blandt andet kontakten til områdets hoteller.
Hendes kompetencer og opgaver blev senere at skaffe flere oplevelser til gæsterne, i form af marketing, salg, udvikling af produkter og at få tingene til at vækste og ske.
Hvis du vil høre mere til Anne-Grethes mange spændende gøremål, så er denne podcast lige noget for dig.

Afspil