Interview med Arvid Jacobsen


Interview med multikunstner og kørelærer Arvid Jacobsen.
”Jeg er ganske vist frederikshavner, men jeg havde det også godt på Hirsholmene eller Læsø, hvor jeg også har boet, men Frederikshavn er en fed by, hvor der foregår mange ting”, sådan fortæller Arvid.
Hans første 10 år foregik på Læsø, inden familien flyttede til Hirsholmene, hvor faderen blev ansat til at sejle postbåden til og fra Frederikshavn.
”Der var masser af liv på Læsø i et havnemiljø, hvor vi fik lov til at være børn”
Senere flyttede familien til Strandby, og Arvid Jacobsen kom på ungdomsskole i Hørby. Hans arbejdsliv bragte ham 10 år på Alpha Diesel i Frederikshavn, men en interesse for færdselsundervisning gjorde, at han i 1997 blev uddannet kørelærer. Få mange flere detaljer i dette program
Mest kendt er Arvid Jacobsen, udover sit job som kørelærer, for sin indsats i musikgruppen Lavtryk, som han har rejst land og rige rundt med, hvor de efter en tv optræden i Brønderslev, blev Danmarkskendt. Mange vil sikkert også kende gruppen for deres mangeårige engagement med Bodilles Kro i Skagen.
Arvid Jacobsen er født nysgerrig og ikke bleg for at prøve nye ting af i fritiden. Han er meget aktiv på Youtube og facebook, hvor han blandt andet fungerer som meteorolog, kok, musiker, jæger m.m, og han deler gerne fotos og videoer. Han er meget grebet af at fange øjeblikket med sin linse.

Arvid Jacobsen, fortæller også om tiden som musiker på Bodilles Kro, hans mangeårige interesse for at være vejrprofet, og ikke mindst interessen som fotograf og rav finder.
”På et tidspunkt, hvor der kom nye ejere på Bodilles, blev jeg spurgt om jeg ville hjælpe med musikken, og det blev jeg glad for. Men efter et par år blev det nødvendig med en professionel lydmand, så det fik ejerne arrangeret”, fortæller Arvid.
Hvad der så skete, for det endte med et brud med Bodilles for Arvid, ja det sætter han ord på i denne podcastudsendelse.

Arvid Jacobsen blev gift i 1988, og har fået fire børn og en række børnebørn.
Spørgsmålet er om han har du fået sine drømme opfyldt?
”I firserne drømte jeg nok om berømmelse, men i og med, at jeg har set mange falde fra i løbet af årerne, er jeg meget tilfreds med mit liv lige nu.”
For produktion og tilrettelæggelse Gitte Hansen for FCMR

Afspil