Interview med Knud-Erik Thrane


Knud-Erik Thrane er velkendt for de fleste i vores område, og han har har dybe rødder i Skagen. Fik i barndommen stor musikalsk opbakning fra sine forældre. Han er i dag en travl musiker, og mestrer instrumenterne keyboard, orgel og flygel.
Han bliver flittigt brugt som akkompagnatør, et job som han elsker.
Knud-Erik har stor succes i “Den unikke Trio”, hvor han arbejder sammen med Tina Siel og Tine Lillholt. Derudover har han i flere år været kirkemester i Abildgård Kirke og akkompagnerer ofte Tina Siel og Lise Robenhagen Hjørne med flere.
Knud-Erik Thrane havde sin skolegang i Skagen, efterfulgt af et gymnasieophold i Frederikshavn. Han var fra barnsben aktiv som danser og musiker. Hans drøm var at blive skuespiller eller præst, men efter et år på highschool i Arizona, begyndte en levevej hvor musikken fyldte en del. Det blev til to år som kapelmester ved en fynsk revy, inden han senere fik syv år som hotelchef ved “The Reef” – det tidligere Stena Hotel i Frederikshavn.
Han har været fast pianist ved Color Hotel Skagen i 17 år, men hans fortælling indeholder også mange spændende oplevelser, som man kan lytte sig frem til i udsendelsen “Mandagsmagasinet”, som den lokale radio FCMR sender mandag, den 9. november.
Udsendelsen er tilrettelagt og produceret af Gitte Hansen for FCMR.

Afspil